nannasmed.dk

Løst og fast fra toppen af Trøjborg

nannasmed.dk header image 1

Forberedelser

January 27th, 2012 · Hverdagen


Jeg er i fuld gang med forberedelserne til i morgen, hvor den står på fødselsdag for familien. Kagerne blev bagt i går og har fået chokoladeovertræk i dag, så nu skal der laves tærte og frikadeller til den store guldmedalje. Og så kan man jo passende gå og hygge sig lidt med et dejligt glas rosé imens. Det er jo fredag!

Ha’ en god weekend derude :-)

→ 4 CommentsTags:·

Den første fødselsdagsgave

January 25th, 2012 · Hverdagen, Mode


Jeps, så er det i dag! At jeg har fødselsdag altså. Så gik der lige et år mere… Men når man har fødselsdag, så skal man jo forkæles, og jeg har forkælet mig selv med den her skønne blazer fra Bruuns Bazaar. Det var den sidste der var tilbage i Magasin, og det var lige min størrelse. Perfekt! Den sidder rigtig godt, og falder flot foran synes jeg. Bagpå er der sådan en lille rynke-elastik, der giver den lidt pasform. I love it

Jeg har ikke de store planer for i dag, selvom det er min fødselsdag. Det bliver noget med at spise rundstykker med kollegaerne her til morgen, og i aften står den på god mad (og måske en gave) sammen med Lars. Bare sådan ren hygge :-)

→ 12 CommentsTags:····

Kære dagbog…

January 24th, 2012 · Hverdagen


Skriver I dagbog? Well, jeg har ikke gjort det siden jeg var en ung teenager, og så vidt jeg husker var det vist aldrig rigtig noget jeg blev god til. På en måde fører jeg jo faktisk dagbog, for alle aftaler og alt hvad der skal huskes taster jeg troligt ind i kalenderen på min mobil. Og hver gang jeg har løbet en tur, logger jeg tid, distance, puls og så videre med min Forerunner. Det kan man vel godt kalde for en slags træningsdagbog. Men faktisk har jeg også en Keel’s Simple Diary, og nu tror jeg faktisk at jeg vil tage mig sammen og få skriblet lidt ned i den. Det virker trods alt lidt mere overskueligt, bare at skulle sætte et par krydser og skrible et par linjer om dagen der er gået, end alt det der med “Kære dagbog…”.

→ 6 CommentsTags:··

Har I set mit får?

January 22nd, 2012 · Mode


Da jeg købte min nye top hos YouHeShe, købte jeg også det her får fra See by Chloé. Jeg kunne slet ikke stå for det. Faktisk har jeg aldrig haft et taskecharm før, men jeg er ret sikker på at fåret her og jeg, nok skal blive gode venner.

→ 9 CommentsTags:····

Nye ønsker

January 20th, 2012 · Ønsker


I næste uge har jeg fødselsdag, og det betyder (udover at jeg bliver et år ældre) at jeg har været ved at skrive ønskeseddel. Igen. Det er jo kun knap en måned siden det var jul, så der er næsten altid en del gengangere på min ønskeseddel - nemlig alle de ting jeg ikke fik i julegave. Men der opstår jo hurtigt nye behov, så her er nogle af de nye ønsker på listen.

  • Orkidepotter fra Eva Solo. Jeg har ikke specielt grønne fingre, men synes de her potter er ret så fine.
  • Et gavekort til Magasin falder altid i god jord hos mig. Jeg synes det er rart at mange af mine yndlingsmærker er samlet under ét tag.
  • Cd’er med bl.a. Björk og The Kills. Jeg hører en del musik på kontoret, så nye toner til iPod’en er altid rart.
  • Der er stort set altid bøger på min ønskeseddel, og lige nu er det bl.a. bøger om flere bøger og løb.
  • En sort cardigan er et must i min garderobe, og den her fra Bruuns Bazaar måtte gerne flytte ind i skabet.
  • Jeg foretrækker at løbe med musik i ørerne, så det ville være lækkert at have et par rigtig gode hovedtelefoner til formålet.
  • En anden ting der næsten altid er at finde på min ønskeseddel er parfume, og jeg kunne godt tænke mig at prøve de her fra Chanel og Armani.
  • Sidst, men ikke mindst, ønsker jeg mig flere charms fra Thomas Sabo.
  • → 11 CommentsTags:·

    Når vejret er gråt og trist

    January 19th, 2012 · Hverdagen


    … er det rart at blive mindet om, at lysere tider venter lige rundt om hjørnet. Min jungleorkidé har i hvert fald valgt at at sætte én enkelt blomst, og det lugter da lidt af forår trods alt.
    Ha’ en dejlig dag!

    → 4 CommentsTags:·

    Perfektion

    January 17th, 2012 · Mode


    Nogen gange har man bare lov til at være heldig, og det var jeg, da jeg klikkede forbi udsalget hos YouHeShe. Sidste år forelskede jeg mig i den her silketop fra See By Chloé, men jeg fik aldrig fingrene i den fordi den var lidt for dyr, og pludselig var den selvfølgelig udsolgt. Til stor glæde for mig, var der åbenbart én tilbage i min størrelse hos YouHeShe, så jeg skyndte mig at klikke køb. Der røg lidt andet med i kurven også (ups!), og jeg kunne seriøst have købt mig decideret fattig. Hold op, hvor er der mange lækre sager på udsalg. Toppen er virkelig lækker, og sidder super flot. Og ser er der masser af fine detaljer, som det plisserede stykke og det fine bindebånd. I love it

    → 9 CommentsTags:····

    Nyt år - nye vaner?

    January 15th, 2012 · Hverdagen, Løb


    Kalenderen har vist “2012″ i 15 dage nu og det nye år er godt i gang. Jeg plejer faktisk ikke at have et nytårsfortsæt, eller flere for den sags skyld, men i år har jeg faktisk hele to af slagsen. Så nu bliver det spændende at se, om jeg kan overholde dem! Det første er, sikkert som så mange andre, relateret til motion; nærmere bestemt løb. Jeg har løbet i et par år nu, og i år skal være året hvor jeg gennemfører mit første halvmarathon. Det betyder at jeg skal være lidt bedre til at snøre løbeskoene og komme ud af døren. Heldigvis går vi lysere tider i møde, og det er altså virkelig en fordel. Det betyder også at der nok skal skæres lidt ned på alle de vilde fester, i hvert fald indtil løbet er gennemført. Alkohol har bare en eller anden tendens til at bombe min krop tilbage til stenalderen, og det betyder som regel at jeg liiige dropper løbeturen dagen derpå. Jeg har faktisk også tilmeldt mig iFORMs Kvindeløb, som en slags opvarmning til mit halvmarathon, så der er nok at gå i gang med her hen over foråret.

    Men hvis vejret bliver som i dag, så er det nu ikke noget problem at komme af sted - dagens løbetur er i hvert fald godt overstået :-) Håber I nyder solskinnet og søndagen derude!

    → 7 CommentsTags:··

    10 fra Mango

    January 14th, 2012 · Mode


    1. Cardigan - 2. Bluse - 3. Armbånd - 4. Jeans - 5. Kjole - 6. Taske - 7. Tørklæde - 8. Kjole - 9. Stiletter - 10. Bælte

    Jeg tror kun at jeg har købt noget fra Mangos webshop en enkelt gang, men det er faktisk lidt en skam. Forleden landede et nyhedsbrev i min inbox, og efter at have kigget webshoppen igennem, har jeg virkelig fundet mange fine ting jeg gerne ville eje. Forårsvarerne er allerede dukket op, men udsalget er også stadig i gang, så der godt grundlag for at gøre nogle gode køb. Ovenover er mine 10 favoritter, men jeg kunne sagtens finde mange flere.

    → 5 CommentsTags:···

    Husk det nu!

    January 12th, 2012 · Internet og Computer

    Lige om lidt er det slut med Google Friend Connect her på bloggen, ligesom så mange andre steder rundt omkring i blogland, så husk nu at følge med via Bloglovin’ i stedet for. Så er I søde

    bloglovin

    → No CommentsTags: